Naturområdet
Da produktionen af brunkul sluttede i 1970, stoppede også pumpning af vand, så der opstod et goldt landskab med op til 30 meter høje skråninger af opgravet sand; de såkaldte tipper. Industrialiseringen hentede brunkul ned til 30 meters dybde, og i lejerne opstod efterhånden søer, når vandet vendte tilbage.
Vi oplever fortsat, at der sker skred fra tipperne eller sætninger i terrænet, så det kan være livsfarligt at færdes i området.
For at hindre sandflugt skete fra 1958 en systematisk tilplantning af især Contorta (klitfyr), som klarer sig fantastisk på ubevoksede arealer. De dør efter 30-40 år og giver plads til løvtræer.
Tunge skovmaskiner kan umuligt køre på det porøse underlag, og Naturstyrelsen må undlade egentligt skovbrug i området. Væltede træer får lov til at rådne væk og skaber en varieret fauna.
 
Søby Brunkulslejer gemmer stadig på nøgne sandtipper.

Maskinerne har stort set forladt området.

 
Fra udsigtspunktet har gæsterne en flot udsigt over området.


Det sker
Arrangementer

Firmaer og grupper
Bestil en rundvisning
Praktisk info
Priser og åbningstider
Find vej
Kontakt museet
Hunde
Links